Tilbehør

Tilbehør

Nu har du valgt de store ting i køkkenet såsom skabene, bordpladen og hårde hvidevarer. Nu mangler du de sidste detaljer samt tilbehør, der kan have stor betydning for at køkkenet bliver funktionelt, men også at det bliver det drømmekøkken, du altid havde ønsket dig.

  • Skuffer og opbevaring:

Hos nogle køkkenbutikker har du valgmuligheden mellem stål eller træ. Skuffen bliver ikke mere funktionel af at du vælger den ene frem for den anden, men du skal være opmærksom på at prisen vil blive noget dyrere, hvis du vælger træskuffer i stedet for stålskuffer, især hvis du har valgt mange skuffeskabe i dit køkken. Det samme vil ske når du skal vælge indsats til dit bestik mm. Her vil prisen også være noget dyrere end det alternativ der er til stålskuffer. Hos KitchenHero anbefaler vi, at du starter med at købe en bestikindsats, og når du har brugt dit køkken i et stykke tid, vil det reelle behov for tilbehør til skuffer og skabe komme frem, så slipper du også for at købe noget tilbehør du egentlig ikke har behov for.

.

  • Belysning:

Når du skal vælge belysning, kan du dele belysningen op i 3 kategorier; Arbejdslys, Generelle lys og Stemningslys. 

Arbejdslys er det direkte lys, der oplyser dine arbejdszoner og som er vigtig, når du skal bruge dit køkken. Alle køkkenbutikker i dag kan lave lysløsninger til overskabene, og lyset der bruges er som oftest LED. Der er til gengæld mange forskellige måder hvordan køkkenvirksomhederne monterer deres lys i overskabene på, og det skal du selvfølgelig være opmærksom på, så du får den løsning du har forventet. Det generelle lys er det lys, som sidder i loftet og som overordnet skal give lys i hele rummet, så du ikke har nogen mørke steder i dit køkken. Stemningslyset kan f.eks. være der, hvor du har et spisebord og ved hjælp fra lysdæmper kan du skabe en behagelig lysstemning.

  • Armatur:

Armatur i dag er meget mere end bare koldt og varmt vand. Hvis behovet kun er for koldt og varmt vand, så er der et hav af muligheder på nettet, men husk lige at få informationer omkring dimensioner m.m. i forhold til den løsning du har lavet med køkkenfirmaet, så du ikke får købt det forkerte. Hvis du gerne vil have en løsning med isvand, danskvand eller kogende vand, så skal du tale med din køkkenbutik. Vi anbefaler, at du altid køber disse løsninger der, hvor du også har købt dit køkkenet. Årsagen er, at der er mange ting, du skal have styr på, især strøm, skabsplads, bordplade løsning og montering. Ved montering er det vigtigt, at du bruger køkkenfirmaet, for så er du også sikker på, at løsningen kan lade sig gøre og så er det også dem, der har ansvaret for at produktet er monteret korrekt.

  • Greb:

Hvis du har valgt et køkken, hvor der skal sidde greb på lågerne, så er der lige et par ting der skal tænkes over. Du kommer til at tage mange gange i dine greb igennem køkkenets levetid, så det skal føles godt, når du tager i det og materialet skal være slidstærkt. Der findes et hav af greb derude, og hvis køkkenbutikken ikke lige har et du synes er perfekt, så søg på nettet, der er masser. Men husk på følgende: dine greb skal placeres på en låge, og lågerne er som oftest ikke samme størrelse, så du skal overveje, om du skal bruge kun én greb størrelse, eller om du skal bruge forskellige størrelser greb til forskellige størrelser låger. En anden ting som er meget vigtig, er afstanden mellem lågen og grebet (hvor meget stikker grebet ud fra lågen). Hvis du selv finder grebene, så skal du
høre køkkenbutikken om hvilken afstand de har brugt, på den måde sikrer du dig, at de greb du får købt, også passer til den løsning køkkenbutikken har lavet. Husk skruestørrelsen, hvis du selv går ud og finder greb, at de skal passe til den lågetykkelse du har.

 

Få 3 tilbud

Tips & inspiration