Jens Bjørn får sit opholdskøkken – uden at gå ned på udstyr

Da Jens Bjørn Nielsens familie flyttede ind i et gammelt hus i Virum, matchede det eksisterende
køkken ikke deres behov. Og hjemme hos Jens Bjørn, skal køkkenet leve op til lidt af hvert.
”Køkkenet betyder meget for os, fordi det er et sted, hvor vi gerne vil samle familie og venner –
også vores egen lille familie. Her skal mine drenge kunne sidde og lave lektier mens vi laver mad,
og vi skal kunne have en dialog kørende undervejs.” uddyber han. Derfor var der ingen tvivl om, at
der skulle et nyt køkken til.

En ørkenvandring

Familien måtte dog hurtigt erkende, at opgaven ikke var så ligetil. ”Det var en jungle”, fortæller
Jens Bjørn. ”Der var mange udbydere, og vi vidste ikke, hvem der kunne løse vores behov. Set
udefra virker det som om, mange køkkenfirmaer kan det hele – men vi ville gerne se, hvordan de
adskilte sig fra hinanden.” forstætter han.

Gennem en personlig reference hørte Jens Bjørn om Kitchenmatch, og besluttede at afprøve
konceptet. Det var i denne proces, familien for alvor blev fokuserede i deres køkkensøgning. ”Vi
blev mere konkrete i vores behov. Det er en god platform til at skulle træffe nogle valg og fravalg.”
forklarer Jens Bjørn.

Fra tegning til match

Det viste sig, at det var afgørende for familiens valg af køkken, at køkkenfirmaet forstod at
integrere et funktionskøkken med et opholdskøkken. For Jens Bjørns familie går ikke ned på
udstyr! Der skulle integreres rigtig mange hvidevarer, eftersom familien holder af at lave mad, der
er udstyrskrævende. Designet skulle derfor både kunne indeholde forskellige remedier, men også
være let og inviterende, samt fungere som hele familiens opholdsrum. Da kravspecifikationerne
var på plads, sendte de deres køkkenprojekt i udbud, og fik flere tilbud gennem Kitchenmatch.
Løsningen blev et lyst og åbent køkkenalrum med en køkkenø som midtpunkt og samlingspunkt.
Her skal man kunne stå og lave mad over længere tid sammen med familie og venner.

Nu er rummet strippet, og køkkenet ankommer om en måned. Jens Bjørns familie glæder sig til
deres fremtidige opholdsrum og udstyrshimmel, og Jens Bjørn får det sidste ord: ”Jeg vil klart
anbefale Kitchenmatch! Når man kender sine behov, kan man bruge det som et godt værktøj til at
få den bedste pris på køkkenet, og få mere konkrete samtaler med de køkkenfirmaer, man synes
er interessante.”

Tips & inspiration